Octane Render

Vi er netop ved at konvertere vores workflow til at køre med New Zealandske OTOY's renderingsprogram "Octane Render", som gør det muligt at rendere med meget højere hastigheder sammenlignet med traditionel CPU rendering. På dansk vil det sige at det bliver muligt - næsten i realtid - at se det endelige resultat af det man arbejder på. 

Normalt tager en 3D rendering af ét billede alt fra 30 sekunder til flere timer. Og ganges det op med de 25 billeder der er i sekundet i film, begynder det først at blive tidskrævende.
Octane Render benytter derimod en ny teknologi, som gør det muligt at benytte grafikkort (GPU) til rendering. Hastigheden er nu nået til den højde, at det er mange gange hurtigere end traditionel CPU rendering, og man kan med ét grafikkort rendere billeder på en hastighed, som ellers ville kræve flere PCere.
Med flere GPUere installeret i den samme maskine, kan man samtidigt nemt mangedoble sin hastighed for langt mindre beløb end med traditionel CPU rendering (som normalt kræver en investering i en hel PC).

Tjek demo-videoen nedenfor og se hvor hurtigt det går i Octane Render (det sjove begynder ved 1.20). Det er nemt at se hvorfor vi glæder os  :)